Den mest brugervenlige måde at overføre filer til Cool Gray på er via vores web-løsning, som du kan får adgang til via "Log på Mit Cool Gray" på vores hjemmeside.
På login-siden indtaster du dit brugernavn og din adgangskode, som du får af din kontakt hos Cool Gray.
Du kan bestille log-in til Cool Gray Fileshare her.

Når du er logget ind, ser du en liste over indholdet af jeres mappe på Cool Gray fileshare. Mapper er markeret med et mappesymbol, og filer er markeret med et -symbol, der viser dens type.
Hvis du klikker på et filnavn, vil filen blive vist i din browser, hvis den kan vise den type. Hvis du vil hente filen ned på din computer, så skal du klikke på ”tandhjulet”
ude til højre og vælge ”Hent fil” fra menuen der dukker op. Det kan du også gøre for hele mapper, men da de skal komprimeres inden afsendelse, kan det tage en del tid.
Med tandhjulet kan man også slette eller omdøbe filer og mapper. Hvis du sætter et flueben ud for flere filer og mapper, kan du slette eller hente flere filer på én gang. De bliver pakket sammen til én komprimeret fil, så det kan tage lidt tid inden din download starter.

I menuen til venstre kan du oprette nye mapper og sende filer til Cool Gray. Klikker du på ”Send fil(er)” kommer der en boks op, hvor du kan vælge at sende én eller to filer, eller bruge ”træk og slip” funktionen, hvor du kan sende lige så mange filer og mapper, som du har brug for. Denne funktion kræver, at Java er installeret på computeren. Første gang at funktionen vælges, skal man sige ja til at godkende Java-programmet.
Du skal derefter trække dine filer og mapper over i det hvide felt og klikke på ”Start overførsel”. Det er vigtigt, at du ikke at lukker vinduet eller afbryder overførslen på nogen måde.
TIP! Vi anbefaler altid, at man komprimerer sine filer til en ZIP fil inden de overføres, medmindre at det drejer sig om PDF filer.

Når overførslen er overstået, vender du tilbage til listen over filer i jeres mappe. Jeres kontaktperson hos Cool Gray får automatisk besked om, at I har overført filer til vores server.
FTP og WebDAV
Man kan også få forbindelse med serveren via FTP på ftp://fileshare.coolgray.dk
og via WebDAV på adressen http://fileshare.coolgray.dk.
Gæste-konto
Skal du kun overføre filer til Cool Gray en enkelt eller to gange, kan du bruge vores gæstekonto.
Brugernavnet er “guest” og adgangskoden er i øjeblikket “trykb”, men denne kan blive skiftet.

